GaiaTV

Et bevidst valg

Tom kurv

Tom kurv

Freelance sælgere søges til salget af TV-reklamer og reportager på Gaia TV

Freelance sælgere søges til salget afSlger efterar 2016

TV-reklamer og reportager på Gaia TV

Du er f.eks. selvstændig erhvervsdrivende, og har et CVR nr./Momsregistrering - men vil gerne lave en ekstra omsætning ved at sælge Gaia TV’s løsninger. Du kan arbejde selvstændigt - på ren provision – og er salgsorienteret, og forstår dig på markedsføring, salg af TV-spots, reportager, bannerreklamer m.m. Hvis dette lyder spændende for dig, så har Gaia TV en platform, som du kan opbygge en attraktiv indtægtskilde på, som et godt supplement til din egen virksomhed.

 

Hvad er Gaia TV - og hvad vil vi ...

Gaia TV er en ny online TV station, der har som vision, at udvide seernes bevidsthed om emner som krop, sundhed, økologi, meditation, alternative behandlinger og et holistisk billede af koblingerne mellem krop og sjæl – spiritualitet, astrologi – og de skjulte agendaer i vores

verden. Vores mål er, at bringe bevidsthedsudvidende indhold, der styrker evnen til selv at tage ansvar.

 

Rent teknologisk er platformen godt på plads

Gaia TV har alt hvad der skal til af it- og produktions- samt

afviklingsudstyr, for at kunne agere professionelt på markedet. Alle vores udsendelser kan ses på diverse tablets, smartphones og computere. Platformen er klar, alt er testet og kører. Reportager og udsendelser er i vækst, og nu skal der ageres på salget af platformens reklame-potentiale - banner- og reklamespots samt reportager.

 

Hvem skal du så sælge til?

Gaia TV’s mission om at formidle budskaber og viden om alt der vedrører vores alles naturlige sundhed – fysisk, mentalt og sjæleligt - har fokus på naturlig sundhed og den alternative tilgang. Det er således kundegrupper, der søger nye veje til seerne, set i forhold til de etablerede og traditionelle medier. Gaia TV udbringer således også

budskaber, der har afsæt i spirituel viden, til alle der har interesse i at bruge deres frie vilje til at udvide bevidst-heden. Du skal, kort sagt, sælge til alle, der markedsføringsmæssigt kan have fordel af, at profilere sig inden for denne ramme.

 

Gaia TV Teamet vil give dig en værktøjskasse:

-Du får en god introduktion til produkterne og hele platformens potentiale.

- Vores salgsstyring vil fastlægge de kundegrupper, der bedst matcher din baggrund/erfaring.

- Du vil løbende få støtte til dit salg via planlægnings- og opfølgningsmøder til dit fokusområde.

- Vi har en værktøjskasse som du kan arbejde ud fra, med salgsmaterialer og salgsstyrings aktiviteter.

Gaia TV er nyt, men fylder et område, som vinder mere og mere indpas i verden. Vi er en virksomhed i starten af sin udvikling, og kan på dette stadie levere en værktøjskasse og løbende støtte. Du skal således være motiveret af, at du økonomisk skal leve af ren provision, der til gengæld princippielt er uden loft. Du får mulighed for selv at tilrettelægge din ønskede arbejdstilgang og indsats, som vi naturligvis vil styrke løbende med nye tiltag – i takt med vores vækst.

 

Vi prioriterer nedenstående kvalifikationer:

- Praktisk erfaring med markedsføring og salg af online reklame- og TVprodukter

- Kan arbejde selvstændigt og har en etisk god og effektiv tilgang til salgsarbejdet.

- Kan forstå kundegruppernes behov og potentiale ved at markedsføre sig via Gaia TV.

- Er engageret, troværdig og ansvarsbevidst og kan skabe gode kunderelationer.

- Gerne personligt eller fagligt har indsigt i områderne som Gaia TV fokuserer på.

 

Tiltrædelse:

Gaia TV hovedkontoret ligger på Møn, og vi har en afdeling tæt ved Skanderborg i Jylland. Vi evaluerer ansøgninger i løbet af okt-dec. måned, og indkalder relevante ansøgere til infomøder på henholdsvis Møn og i Jylland i løbet af oktober.

Interesseret?

Så kontakt Gaia TV på mail Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - og vedhæft ansøgning og CV. Vil du høre mere om jobbet, så kontakt

Trine Hansen på tlf. 31 37 37 13.

Facebook boost3

Nyhedsbrev

Live TV